Et lyspunkt i denne mørke tid
Alle tilladelser til etablering af en badebro er endelig i hus, så det er svært at få armene ned efter en så lang og krinklet vej til målet. Badebroen er tilmed så godt som færdig.
Vores tidligere formand Lis Nødgaard og Vibeke Borregard, vores nye formand, har besigtiget den kommende badebro i en lagerhal i Thisted, hvor vores leverandør Modulbro har den en opstillet. Både Lis og Vibeke er enige: “Den er bare flot – det kan vi godt glæde os til”, siger de begge.
Vi kan desværre ikke lige sige noget om, hvornår den kommer op. Det kommer an på lavvande, Coronarestriktioner og hvornår vi kan få en lastbil med kran. Men et er sikkert. Nu kommer det snart til at ske.