Saunaovn forsinket – opstart udsat til november
Desværre er vores saunaovn forsinket, hvilket gør, at vi udsætter sæsonstart til den 24. november. Der er mange udfordringer med nybyggeri i en frivillig forening, og vi arbejder løbende på at det hele falder på plads.
Vi nærmere os en beslutning og mulighed for at igangsætte brobyggeriet, som på nuværende tidspunkt kræver godkendelse hos bl.a. Aalborg Kommune. Det tager den tid, som det tager og vi har ikke forventning om, at komme i gang med selve byggeriet af broen før primo 2020, og der er vi samtidig afhængig af at vejret tillader en påbegyndelse.
Som bestyrelse er det en meget spændende – og til tider udfordrende – proces at være i og vi forventer at det bliver et rigtig flot resultat som vi kan fejre i 2020.