Status byggeri

30.12.2018: Byggeriet af det nye Velfærdshus på havnen er i fuld gang. Det lille gamle havnehus er revet ned og fundamentet er nu støbt.  Det er Nibe Bådelaug, der står for byggeriet og Nibe Fjordbadeklub er med på sidelinien. Kik gerne ned på havnen for at se, hvor langt vi er kommet. Der forventes stor aktivitet frem til foråret – dog afhængigt af vejret. Der arbejdes endvidere med, at få tilladelserne i hus til etablering af en lille vinterbadebro, så drømmen om at kunne bade på yderesiden af molen kan gå i opfyldelse.

Her overrækkes Nibe Bådelaug og Nibe Fjordbadeklub en check fra SparNord Fonden foran det gamle havnehus, hvor nedrivningen er påbegyndt.

 


23.09.2018: Så skete det langt om længe. Det har været en lang proces at få hente midler og tilladelser hjem til opførelse af det nye Velfærdshus på Nibe Havn. Så det er med stor glæde, at vi kan meddele, at det nu er lykkedes. Det intense arbejde er sket i tæt samarbejde med Bådelauget, og at vi er nået hertil skyldes et konstruktivt samarbejde.

Det er Bådelauget der står for byggeriet og i Nibe Fjordbadeklub er vi med på sidelinien, og kommer naturligt mere indover, når saunaen skal indrettes. Nedrivningen forventes påbegyndt ultimo september og vi forventer at den nye sauna står klar til sæsonstart 2019.